Be yourself – everyone else is taken

Nogle gange kan jeg gå helt i selvsving. Min fantasi kan køre mig ud af en tangent, hvor jeg forestiller mig alt muligt om hvad andre tænker: om mig! Og det er altid nogle helt konkrete personer, med konkrete navne, som jeg forestiller mig sidder og spidder mig, som var jeg voodoo-dukke. Jeg har fundet ud af at disse tanker, især kommer, når jeg deler blogs og holdninger til arbejdslivet. Måske er jeg slet ikke så vigtig, som min mor altid sagde, men egentlig er det også ligegyldigt, for den pointe jeg gerne vil fremhæve i denne blog, er vigtigheden af, at turde have en identitet og egne meninger, da det er nøglen til at blive taget alvorligt her i livet. Jeg har gjort op med mig selv, at jeg er nødt til at løbe den risiko, at folk snakker og spidder mig, alternativet er nemlig meget værre, for mig helt personligt: nemlig ikke at blive set og hørt og husket af nogle.

Kamæleon

Og det leder mig videre til en case fra det virkelige liv. Jeg har en god veninde, som ofte kommer i problemer med sig selv og sin omverden, fordi hun ikke tør at stille sig fast på sine egne meninger. Hun mangler mod til at ‘larme’ i det åbne og derfor kommer hun tit til i stedet at ‘larme’ i det skjulte. Min veninde er verdensmester i at lave alliancer og er meget styret af at passe ind i et fællesskab. Så meget at hun ofte er villig til at mene det, som andre mener og på den måde kommer hun til at ’sælge ud’ af at være sig selv. Denne strategi virker på en 100 meter og hun er ekstremt god til mennesker, første gang hun møder dem. Men på den lange bane, falder hendes adfærd og dårlige vane igennem og folk tager hende mindre og mindre alvorligt. Og det er hun begyndt at mærke – især på hendes arbejdsplads, hvor hun ofte føler sig ofte kørt over af sine kollegaer. Hun synes ikke at folk ’ser’ hende. Men en kendsgerning er, at man skal kæmpe for at blive ’set’ her i livet og i min venindes tilfælde skal hun, turde agere som sig selv og skille sig ud ag mængden for nogensinde at blive synlig. Når hun, agerer uden at tænke sig om og opfører sig som en kamæleon, gør det tit hendes omgivelser meget forvirrede. Jeg selv, kan have det sådan med hende, at jeg aldrig helt ved hvor jeg har hende, fordi jeg i talrige sammenhænge har oplevet, at der ikke er kongruens i det hun siger og det hun gør. Min veninde kan nogle gange godt se sin egen måde at være i verden på. Når hun referer til samtaler hun har haft, så vil hun ofte gengive situationen, så den ikke ligner det der rent faktisk foregik. Og nogle gange i selverkendende øjeblikke tænker hun: var det dét jeg rent faktisk sagde, eller var det noget jeg gerne ville have sagt?

 Tag dig selv alvorligt

Min veninde har rigtig store problemer med at være hel og have personlig integritet. Hendes ord mister gennemslagskraft og bliver udvandet, fordi hun ikke ærer det. Hun tager ikke sig selv alvorligt og omkostningen bliver desværre, at andre så heller ikke behøver at gøre det og det er i virkeligheden det hun oplever, når hun synes at folk ’kører hende over’. I sin frustration over at mangle gennemslagskraft, er min veninde blevet en person, som desværre taler alt for meget om alt det er der galt med verden, fremfor selv at skille sig ud og fortælle, hvor hun vil gøre en forskel. Jeg ved, at der bag denne frustration gemmer sig en forlist drøm. En drøm om at være med til at sætte dagsordenen, men i hendes verden, er det at mene noget og ’larme’, forbundet med noget farligt. For tænk nu, hvis nogle skulle finde på at pege fingre og hun blev udstødt.

Bliv honoreret for at være dig

Hvis du kan relatere til min venindes adfærd, så har du en kæmpe lektie at lære: Du skal finde din egen sandhed. Hvor mener du at du kan bidrage for at verden bliver et mere inspirerende sted og hvor kan du gøre den store forskel? Og her, MEGET vigtigt, handler det ikke om at fortælle, om alt det der er galt med verden, for hvis du lægger for meget fokus her, vil andre, igen, have svært ved at tage dig alvorligt. Når du derimod finder din egen sandhed, så giver det dig mulighed for at tage patent, på din helt egen, unikke personlighed og andre vil begynde at ’se’ dig: Be yourself: Everyone else is taken. Se på det der interesserer dig og fortæl andre mennesker om det og tro på, at det rigtigt og værdifuldt det du mener, også selvom andre mener noget andet. Det må de godt, uden at du er udenfor. Menings-konstruktioner skal du helt væk fra. Din værste skræk er måske den sociale død, eller at nogle vil grine af dig, nu hvor du pludselig stikker ud af mængden. Men den risiko må du tage, for her er der mulighed for at blive husket og for at sætte aftryk og for at blive set, fremfor at være den sjæl, som inderst inde kryber langs panelerne, inden under det komediespil du mestrer så flot: At passe ind. Og husk, at omkostningen du betaler er, at blive kørt over og gå glip af prædikater som ’månedens medarbejder’ og alle de andre honorereringer, som du måske ofte synes at alle andre får. Og til dig der lever sammen med en, som ikke bliver taget alvorligt at omgivelserne. Bak ham eller hende op i at have integritet og få vedkommende til at fortælle om alt det de elsker i denne verden og lad være med at bruge for meget tid på at tale om alt det der er galt, for det undergraver integritet og fordrer ikke mod til at have en identitet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *