Hvorfor brokker du dig sådan?

Jeg har i denne blog ét essentielt bud på, hvad dine frustrationer er et udtryk for og hvordan du kan få bugt med dem. Læs med og bliv inspireret, for vi går en laaang arbejdsperiode i møde nu.

#1 Bag enhver frustration gemmer sig en forlist drøm

Så simpelt er det! Når vi som mennesker brokker os og peger fingre af omverdenen, eller stiller os i offerpositioner, er det antageligvis, fordi der er noget vi ikke selv tager fuldt ansvar for. En drøm der er forlist, kan man sige. Start med at se dig selv efter i hjørnerne. Er du blevet frustreret, fordi du selv har glemt at fortælle dem der omgiver dig, hvordan du i virkeligheden gerne vil have at tingene skal være? Har du glemt at sætte grænser? Eller er du frustreret, fordi du er bange for at sætte retning og tage beslutninger?

En vigtig erkendelse

Jeg opdagede engang, da jeg lavede musik, at jeg aldrig nogensinde havde været tilfreds med én eneste producer jeg havde arbejdet med. Ikke én eneste – og jeg havde på det tidspunkt (uden at lyde smart) arbejdet med en hel del. Så var der (heldigvis) et menneske der engang sagde til mig: Har du lagt mærke til at du er fællesnævneren? Og var rigtig! For alle de producere jeg havde arbejdet med, havde bestemt haft masser af glade og tilfredse artister, som samarbejdspartnere. Det var mig der hele tiden stillede mig i anklagerposition og sagde at de lavede ikke var godt nok.

Uendeligheds-arbejdsmetoden – Kan IKKE anbefales

Pludselig kunne jeg se mig selv i dette mønster og forstod at mine frustrationer handlede om, hvor dårlig jeg SELV var til at tage beslutninger. Beslutninger om, hvordan mine sange skulle lyde, så de kunne blive færdige og udgivet. Derimod valgte jeg uendeligheds-arbejdsmetoden (som jeg IKKE kan anbefale). Der var ALTID noget der kunne blive bedre, altid en guitar, som kunne mixes højere, eller en synth eller vokalstrofe der kunne indspilles om. Jeg er blevet uvenner med utrolig mange mennesker på den konto. Jeg har præsteret at sende en sang til mix for 15.000 kr! (da jeg var på pladeselskab) og være helt oppe og flyve over den ENDELIGE VERSION, for så at trække alt tilbage igen dagen efter. Der blev jeg ikke populær!

I mit eget fravær i at beslutte og tage styring og rykke mig, kunne jeg få lov til at stå i en pseudo-komfort-position og sige sætninger som ‘jeg er bare perfektionist’ og ‘det skal være gennemarbejdet for at det er godt’. Problemet var at jeg aldrig udkom med 80 procent af mit materiale. Der ligger endda stadig den dag i dag gode sange i skuffen, som aldrig fik lov til at se dagens lys, fordi jeg ikke ville tage en beslutning. Jeg var BANGE for at tage en beslutning! (Og mærker stadig denne frygt – i ny og næ. F.eks er overskriften på denne blog ændret 14 gange – men jeg giver mig selv deadlines nu og den hedder kl 20.45, for jeg skal også i seng!)

Løsning: Vær modig – og bliv ved med at være det!

Mod er den afgørende faktor for om vi rykker os nogen steder her i livet. Vi bliver nødt til at overkomme det vi er bange for! Men, som beskrevet med eksemplet fra min tid i musikken, er der er et paradoks med de store ambitioner: Når noget bliver MEGET vigtigt for os mennesker og drømmene er meget tilstedeværende, så kan det opleves sådan, at der her er størst risiko for at fejle. Det betyder med andre ord, at vi nogle gange, kan opføre os meget regressivt, når vi står overfor at forløse vores egne drømme. Når drømmene er meget tilstedeværende opstår der hurtigt tvivl og kompleksiteter. Det kan være svært at tage beslutninger og svært at handle. For så snart vi gør det, kan det bryde med illusionen om, at vi kan noget og når vi begynder at agere med vores omverden og tage initiativer, så kan der potentielt også opstå afvisninger og afslag. Igen, er modet og dét at turde, at gå i gang – afgørende.

En muskel der skal trænes

Mod er lige som en muskel. Hvis vi glemmer at træne den bliver den slap. Og min mod-muskel var i den grad slap, da jeg lavede musik og ikke udsatte mig selv for at rykke mig og udkomme. Hvis man i lang tid har undladt at agere modigt, kan det føles afsindigt hårdt at komme i gang med at være det. Man kan sammenligne det med den første løbetur. Man er udmattet og det gør ondt over det hele og kroppen siger fra. Men til gengæld, er det den fedeste følelse bagefter, når man overkommer sin frygt og tager affære. Ligesom på løbeturen. Og med tiden bliver det hele relativt. Det der kunne føles enormt skræmmende og udmattende i sidste uge, bliver lige pludselig ikke så slemt i den næste, hvis vi sørger for at holde modet vedlige. Vi kender sikkert alle følelsen af at have brugt meget krudt på at forestille os at en given ting nok ikke kan lade sig gøre, for så at finde ud af: at det kunne den! Eller mekanismen i at tage en beslutning, for så at se sin tvivl forsvinde som dug for solen bagefter. Mod er skabende og udviklende og frygt er stabiliserende og afviklende.  Det er modet der er nøglen til de store forandringer her i livet! Såååå Go Get Them!!!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *