Afvisninger – Og et lille redskab som lader dig vide hvornår du er en succes

Vejen til Sejer

Jeg synes personligt det er sjovest at skilte med mine sejrer og at høste viralt rygklapperi. Det gjorde jeg i sidste uge, da det det lykkes mig at lande en klumme på alt.dk og Eurowoman og et Go’ Morgen-Interview, i forbindelse med min etablering af min virksomhed Vejen til Sejer. MEN, i denne blog, skal det handle om det, der også er en del af hverdagskosten, som en foretagsom sjæl, nemlig afslagene.

Hvis vi spoler tiden 2 måneder tilbage, hvor jeg netop havde launchet min hjemmeside vejentilsejer.dk, lavede jeg en PR-strategi og en shortliste over danske dameblade, som jeg ville pitche min historie ind til. Jeg havde længe diskuteret med mig selv, om jeg skulle maile eller ringe til kontakterne. Mailen er det sikre valg, for der får man lov til at sige præcis det man ønsker, uden afbrydelser, men til gengæld er det også lettere for modtageren at sige nej til en mail, bilder jeg mig ind. Jeg valgte at ringe op og jeg startede fra en ende af, med Magasinet Q og jeg skal ærligt sige, at elevator-pitchet, aldrig har været min stærke side. Jeg tog tilløb og tastede et telefonnummer og imens ringetonen borede sig ind i min øresnegl, steg min puls helt ud af proportion og jeg kunne pludselig mærke, at jeg virkelig ikke havde lyst til denne samtale. Tonen blev endelig afbrudt af en kvindestemme, som præsenterede sig selv og så gik jeg ellers i gang med bævrende stemme og røde kinder at forklare, hvorfor min historie, var den hun skulle vælge til det blad hun er chefredaktør for. Efter ca 40 sekunder blev jeg afbrudt, med noget i retningen af: ’Du har sikkert en spændende historie, men jeg kan allerede nu høre at det ikke er noget for os’. Hurtigt blev der lagt på og der sad jeg så tilbage og følte jeg havde begået en forbrydelse og stjålet dyrebar tid fra stemmen i den anden ende. Jeg arbejder tit alene, så jeg kan ikke lige vende mig om til min sidemand og læsse af – og det er tit noget jeg synes er lidt svært, det med ensomheden, de dage hvor der sker sådan noget her. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men en klump samlede sig i min hals og jeg blev faktisk ret ked af den afvisning. Jeg tror det var fordi, det var mit første opkald og fordi jeg følte mig, som en fugl der står på kanten af reden, flyveklar og forberedt og så faldt jeg direkte ned på jorden og slog mig. Jeg skammer mig altid lidt over at være så nærtagende overfor disse afvisninger, da jeg tit læser om min generations curling-børn, som ikke kan tåle, når livet går os i mod. Min skam kommer i konflikt med det menneske jeg gerne vil være: Jeg vil nemlig skide gerne slå et slag for, at det er helt okay at være ked af det, når nogle afviser ens arbejde.

MEN, lærer man så nogensinde at tolerere afvisningerne og komme hurtigere videre? Mit svar er: Ja! Der er håb for sådan nogle som mig og andre der kæmper med samme nærtagenhed. For to uger siden opdagede jeg nemlig, efter et afslag fra Femina, at jeg havde fået lidt mere hår på brystet. Jeg slap med en lille ærgrelse og så var jeg ret hurtigt videre. Og hvorfor var jeg så det? Fordi jeg også i den foregående uge kunne sætte succesoplevelser ind på kontoen. Når der er balance i regnskabet, så går det hele lidt lettere, som med alt andet her i livet. Succesoplevelser handler for mig om at være årsag til at lykkes. Og det leder mig videre til næste, som går forud for langt de fleste af mine initiativer: Når noget er meget vigtigt for mig, arbejder jeg med målsætninger. Og når jeg underviser, så fortæller jeg også mine kursister, hvor vigtigt det er at arbejde med målsætninger. Og selvom ordet måske klinger lidt 2005-buzzword-agtigt og lidt ukreativt, så aspirerer det for mig til masser af kreativitet. Hvis jeg ikke har lavet mine målsætninger, så aner jeg ikke hvornår jeg er lykkes og jeg er en af dem der skal minde mig selv om at jeg rent faktisk lykkes med en masse ting. Alternativt bliver det alt for let at få øje på mine failures.

Tidligere i mit liv, arbejde jeg som vinden blæste og når noget lykkedes, så vidste jeg ikke, hvad årsagen til det var. Var det mig? Eller var det tilfældet? Jeg vidste heller aldrig rigtig hvad jeg arbejdede hen imod og det skabte smuthuller, så jeg slap for at skulle gøre noget som helst og endeligt, så slap jeg også for at fortælle andre mennesker, hvad jeg gerne ville opnå. Så her er mit bedste råd til dig der går på arbejde: Se dig selv som en lille virksomhed, som skal have motivation også nogle gange, bare af dig selv. Lav målsætninger, de forpligter til foretagsomhed og kreativitet og fejr målsætningerne, når du lykkes med dem. Det er nemlig pga dig at det lykkes.

Her er et udsnit af mine målsætninger for de sidste 3 måneder og mange af dem er lykkedes:

2 digitale artikler i damemagasiner

1 fysisk artikel i et damemagasin

Optræden i Go’ Morgen Danmark

Launch af site 31. maj

27 FB-delinger af mit site ved launch

Udtalelser fra 6 kvinder med anbefaling af kurset

Første betalende kursister 20. maj

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *